Julebelysning til butikker og forretninger
Julebelysning er blevet en vigtig del af den danske julestemning og spiller en stadig større rolle for butikker og forretninger i julehandlen. Den skaber liv i byerne, tiltrækker besøgende og gør handelsmiljøer mere indbydende.
Hos Jada Group ApS er vi specialister i LED-julebelysning og juleudsmykning til butikker og erhverv. Vi skaber skræddersyede løsninger, der passer til hver enkelt ejendom — med fokus på kvalitet, synlighed og den rette julestemning.
Professionel montage
Vi tilbyder montage med egne folk, men vi overdrager også meget gerne montagen til jeres lokale elektriker. Vi bakker altid op om det lokale erhvervsliv.
Kan hænge ude året rundt
Vi anvender JadaLight PRO lyskæder med 2 års garanti, kraftig ledning og høj slagfasthed som med den rette håndtering kan hænge på facaden året rundt. PS. Vi har flere cases hvor vores lyskæder hænger på 6. år i træk uden fejl.
Lavt energiforbrug
Vores løsninger bruger kun energieffektive LED-lys, som giver et flot udtryk med lavere strømforbrug og lavere driftsomkostninger.
Hvilken slags julebelysning er du på udkig efter til din facade?
Med julebelysning kan butikker og forretninger opnå øget synlighed i vinterperioden. Vælg den stilart der passer bedst til dit brand for at skabe en rød tråd i kundeoplevelsen af dit brand, butik og forretning.
Klyngelyskæder
Istaplyskæder
Lysmotiver
Lysgardiner
Gran med lys
Skræddersyet projekt
Julebelysning til alle behov
Hos Jada Group hjælper vi med at omsætte jeres behov, ønsker og visuelle udtryk til en professionel julebelysningsløsning.
Med den rette belysning kan I skabe høj synlighed, tiltrække besøgende og give bygningen et stemningsfuldt og indbydende udtryk — uanset om der er tale om en historisk facade eller en moderne ejendom.
Løsningen kan skabes med alt fra klyngelyskæder, istaplyskæder og klassiske lyskæder til dekorative lysmotiver, der giver facaden et helt unikt udtryk. Kun fantasien sætter grænser.
Vi rådgiver om valg af produkter, lysudtryk og montering, så løsningen passer til jeres omgivelser og vores professionelle sortiment. Resultatet er en energieffektiv LED-installation med lang levetid, høj kvalitet og et udtryk, der skaber værdi sæson efter sæson.
Skal vi skabe julestemning i og omkring jeres butik?
Vi skaber professionel julebelysning, julelys og juleudsmykning til butikker og forretninger, der ønsker at tiltrække kunder og skabe stemning i sæsonen. Vi kan stå for hele projektet — fra idé og tilbud til montage, service, nedtagning og opbevaring.
I kan også oprette jer i vores B2B webshop og få adgang til professionelle løsninger og produkter.






